Oversigt over panelet Justeringer



Værktøjerne til farve- og tonejusteringer findes i panelet Justeringer. Hvis du klikker på et værktøjsikon, vælges der både en justering, og der oprettes automatisk et justeringslag. De justeringer, du foretager ved hjælp af kontrolelementerne og funktionerne i panelet Justeringer, opretter ikke-slettende justeringslag. Se Om justeringslag og udfyldningslag.

For at gøre det lettere for dig indeholder panelet Justeringer en liste med forudindstillede justeringer, som udfører almindelige billedkorrektioner. Forudindstillingerne er tilgængelige for Niveauer, Kurver, Belysning, Farvetone/farvemætning, Sort-hvid, Kanalmixer og Selektiv farve. Hvis du klikker på en forudindstilling, anvendes den på billedet ved hjælp af et justeringslag. Du kan altid gemme justeringsindstillinger som en forudindstilling, som føjes til listen med forudindstillinger.

Hvis du klikker på et justeringsikon eller en forudindstilling, vises indstillingsvalgmulighederne for den enkelte justering.

Justeringspanel

Du kan se en video om panelet Justeringer på www.adobe.com/go/lrvid4002_ps_dk.

Anvende en korrektion med justeringspanelet

  1. Klik på et justeringsikon eller en forudindstillet justering i panelet Justeringer, eller vælg en justering fra panelmenuen.
  2. Du kan om nødvendigt bruge kontrolelementerne og indstillingerne i panelet Justeringer til at anvende de indstillinger, du ønsker.
  3. (Valgfrit) Gør et følgende:
    • Hvis du vil slå justeringens synlighed til eller fra, skal du klikke på knappen Slå lagsynlighed til/fra .

    • Klik på knappen Nulstil, hvis du vil gendanne justeringens oprindelige indstillinger .

    • Hvis du vil slette en justering, skal du klikke på knappen Slet dette justeringslag .

    • Hvis du vil tilføje et nyt justeringslag oven på det nuværende lag, skal du klikke på pilen . Med denne fremgangsmåde stilles panelet Justeringer tilbage til visningen af justeringsikoner og listen med forudindstillinger.

    • Hvis du vil vende tilbage valgmulighederne for de aktuelle justeringsindstillinger fra justeringsikonerne og forudindstillingerne i panelet Justeringer, skal du klikke på pilen .

    • Klik på knappen Udvid visning for at udvide bredden på panelet Justeringer.

Kun anvende en korrektion på laget neden under

  1. Klik på et justeringsikon eller en forudindstillet justering i panelet Justeringer, eller vælg en justering fra panelmenuen.
  2. Klik på knappen Afskær til lag i panelet Justeringer . Klik på ikonet igen for at anvende justeringen på alle lag under den i panelet Lag.

Gemme og anvende forudindstillinger med justeringspanelet

Panelet Justeringer indeholder en liste med forudindstillinger til almindelige farve- og tonejusteringer. Derudover kan du gemme og anvende forudindstillinger for Niveauer, Kurver, Belysning, Farvetone/farvemætning, Sort-hvid, Kanalmixer og Selektiv farve. Når du gemmer en forudindstilling, føjes den til listen med forudindstillinger.

  • Hvis du vil gemme justeringsindstillinger som en forudindstilling, skal du vælge indstillingen Gem forundindstilling i menuen i panelet Justeringer.
  • Hvis du vil anvende en justeringsforudindstilling, skal du klikke på trekanten for at udvide listen med forudindstillinger for en specifik justering og derefter klikke på en forudindstilling. Hold Alt (Windows) eller Alternativ (Mac OS) nede, og klik en trekant for at få vist alle forudindstillinger.